Logo: Nunatta Illersuisuunera

Landsforsvareren i Grønland

Grønlands første Landsforsvarer er Finn Meinel. Han er udnævnt af Justitsministeriet i Danmark for en 4 årig periode til at varetage denne opgave.

Finn Meinel er selvstændig advokat og ejer af Advokatfirmaet Meinel. Han har erfaring inden for advokatbranchen siden 1996. Han har stor interesse for kriminalret og har også været underviser på den første grunduddannelse for autoriserede forsvarere der blev afholdt i 2010 samt på de efterfølgende efteruddannelser som bliver afholdt hvert år.

Landsforsvarerens arbejde

Landsforsvareren varetager uddannelse, udviklingstilsyn og løbende vejledning og rådgivning af de autoriserede forsvarere. Det betyder at han skal sørge for at uddanne nye forsvarere, efteruddanne de der allerede er forsvarere og sørge for at forsvarerne altid har adgang til rådgivning og vejledning, hvis de har behov for det i en specifik sag.

Der udbydes en almindelig grunduddannelsen og en forkortet forløb for personer med særlige forudsætninger.
Herudover har Landsforsvareren en hotlineordning, som forsvarerne året rundt kan ringe til og få hjælp med deres sager.

Hvad laver en forsvarer?

En forsvarer hjælper en der sigtet (mistænkt for at have begået kriminalitet), eller tiltalt i en kriminalsag. Forsvareren sørger for at den sigtedes rettigheder bliver iagttaget. En forsvarer får adgang til alle sagens dokumenter, såsom politirapporter mm. og læser dem grundigt igennem. Herefter vil han diskutere sagen med sin klient forud for retssagen. I retten er det forsvareren der taler på sin klients vegne.

Hvordan bliver jeg forsvarer?

For at blive autoriseret forsvarer skal du have gennemført og bestået enten en grunduddannelse eller et forkortet forløb for autoriserede forsvarere. Disse uddannelser udbydes ikke for nuværende tidspunkt, men når de gør, vil de blive annonceret i medierne og her på siden. Kontakt landsforsvarerens kontor hvis du er interesseret i at blive forsvarer ved en kommende uddannelse.